LÆS OGSÅ: SKEET SKYDNING, HVORFOR OG HVORNÅR, KLIK HER
Som så mange andre
sportsgrene er flugtskydningen, eller skydning til bevægelige mål, startet af
det bedre borgerskab i ren og skær kedsomhed. I de tidligere tider d.v.s.1880
-1890 brugte man levende duer eller glaskugler eller sodfyldte dåser til denne
form for træning.
Allerede den 29 marts 1898
blev Dansk Flugtskydnings Forening stiftet og herefter blev der her i Danmark
skudt flugtskydning i organiseret form. Dog var man allerede da gået over til
en decideret ”lerdue” som vi kender den i dag. Denne opfindelse blev gjort
fordi, at nok var det de rige, der havde råd til denne sport, men glaskugler
fyldt med fjer er dyre og besværlige at lave, endvidere har lerduen en bedre
flugt i luften. Lerduen er i øvrigt opfundet af en amerikaner ved navn Ligowsky.
Den 28 januar 1922 blev Dansk
Flugtskydningsunion stiftet af 10 foreninger fra hele landet, Roskilde,
Vemmetofte, Lolland-Falster, Fyn, Aalborg, Aarhus, Horsens, Vejle og Herning
samt Dansk Flugtskydnings Forening med det formål, at samle al lerdueskydning.
Samtidigt indledtes et samarbejde med de 2 Jagtforeninger, Dansk Jagtforening og
Landsjagtforeningen af 1923.
Først i 30erne begyndte
flugtskydningen at tage fart idet begge de 2 jagtforeninger fik såvel
lokalforeninger som kredse til at optage lerdueskydning på programmet.
I 1939 anslås der at være
brugt ca. 1 million dansk producerede patroner foruden importerede fra udlandet.
Dansk Flugtskydningsforening havde ca. 40 medlemmer og brugte ca. 40.000
patroner hvilket betød, at de var blandt de førende i Europa, hvorimod man
anslog det normale årsforbrug til ca. 250 stk. Da man allerede dengang var klar
over anskydningsproblematikken kunne foreningerne få tilskud til patroner
gennem Flugtskydningscentralen, som hørte under Jagtfonden men administreredes
af de to Jagtforeninger. Dengang kostede en lerdue ca. 5 øre og det tilskud,
der kunne opnås, var ca. 2 øre. Det lyder ikke af meget men efter datidens
forhold var det mange penge. Der kunne maksimalt ydes tilskud til 250 lerduer
pr. skytte. Der blev i 1936 ydet tilskud til 279.000 lerduer og i 1939 til
495.000, så det var noget der battede.
Fra sidst i 30erne og til
krigens slutning var lerdueskydningen i Danmark på vågeblus, men både i 40-41
og i 43 var der nogle brave gutter, som trodsede den Tyske besættelsesmagt og
afholdt Danmarksmesterskaber i både Trap og Skeet.
Skeetskydningen kom til Europa
i 1935 hvor den første bane blev anlagt i Hamborg Altona og kort tid efter blev
der her i Danmark anlagt 2 baner, en på Rugård Gods ved Odense af Grev Scheel
og en på Hærens Krudtværk i Frederiksværk.
Det vil sige at vi efter
krigen havde 3 hoveddiscipliner i lerdueskydning, jagtskydning, skeet og trap,
dengang også kaldet International skydning. Trap eller OL Trap, som vi siger i
dag, har i øvrigt været på det Olympiske program siden 1896.
Dansk Skytte Union blev
oprettet i 1913, og er den organisation, der varetager sportsskydningens
interesser i Danmark. Under Dansk Skytte Union hører Dansk Flugtskydnings
Forbund, som blev stiftet i 1953 som afløser for Dansk Flugtskydningsunion.
D.F.F. har i dag ca. 130 medlemsforeninger med tilsammen ca. 17.000 medlemmer,
ca. 30% af alle sportsskytter i Danmark.
Lerdueskydning, som vi kender
den i KFK, hører organisatorisk under Dansk Flugtskydnings Forbund som igen hører
under Dansk Skytte Union under Dansk Idrætsforbund og Danmarks Olympisk Komite
og igen derigennem under ISSF og IOC.
Jagtskydning, som er den mest
udbredte form i Danmark, blev i 20erne opfundet af Clod Hansen til jægerne for
at de kunne dygtiggøre sig i de 4 grundskud, som anvendes til alt skydning.
Clod Hansens tanke var at Jagtskydningen i lige så høj grad skal føre til
bedre våbenbetjening som til bedre træfprocent, og det må vi sige at den
stadig opfylder. Jagtskydning er en ren Dansk disciplin selvom der for en del år
siden blev gjort et forsøg på at indføre den i de andre Nordiske lande. Det
lykkedes næsten i Finland, men der blev den efter nogle år slået ud af
Nordisk Trap.
Ol Trap er den ældste
disciplin, da den som før nævnt har været på det Olympiske program siden
1896. OL Trappen blev indtil 1947 varetaget af det forbund, der hedder FITASC og
i 1949 i Buenos Airos blev det første WM under UIT/ISSF afholdt. Det vil nok
komme som en overraskelse for de fleste, at det også er den disciplin hvori
Danmark har høstet de største triumfer gennem tiderne. Her skal blot nævnes
nogle få:
1926 Nordisk Mesterskab Hold
Guld
1927 Europamesterskaberne Hold
Guld
1928 Nordisk Mesterskab Indv.
Guld ved Sagfører H.O. Jacobsen
1928 Nordisk Mesterskab Indv.
Bronze ved Lensgreve Bernstorff
1928 Nordisk Mesterskab Hold
Guld
1931 Nordisk Mesterskab Indv.
Guld ved Direktør H. Houmann
1931 Nordisk Mesterskab Hold
Guld
1931 Europamesterskaberne Guld
ved Direktør H. Houmann
1933 Europamesterskaberne Hold
Sølv
1933 Verdensmesterskaberne
Hold Sølv
Efter krigen huserede den
Danske skytte Skovfoged Evald Christensen på de Europæiske baner. Evald er nok
den bedste danske skytte, der nogen sinde har været. Han havde dog ikke
midlerne til det helt store, men med gode venners hjælp kom han langt. Et af de
fineste resultater efter min mening var i 1954 til en Invitationsturnering i
Bukarest, hvor Evald af de 200 duer ramte 97 på førstedagen og alle 100 på
andendagen, det rakte til en 4. plads. Det fantastiske var, at han skød med en
gammel Bühag Suhl side/side. På samme bane vandt han til Europamesterskaberne
sølv i 1955. Efter de Danske trapskytter i nogle år holdt sig pænt tilbage,
fik vi i 1985 igen en Europamester, denne gang Poul Jacobsen, der i Antibes skød
197.
Skeet hørte fra starten til i
det forbund, der hedder FITASC og som også er det forbund, hvor man skyder til
levende duer, men i 50’erne blev Skeet flyttet sammen med de andre
sportsdiscipliner i det vi i dag kender som ISSF. Dette ikke mindst fordi
Fyrstinde Grace Kelly fra Monaco kæmpede en brav kamp for at få skydning til
levende duer gjort forbudt og i en revision af FITASC blev Skeet overført til
ISSF på den betingelse, at ISSF skytter ikke må deltage i disse usmagelige
konkurrencer, som stadig finder sted. Alt dette betød ,at Skeet var med til WM
første gang i 1958 i Moskva og til OL for første gang i 1968. Her i Danmark
blev Skeet vel modtaget fra starten idet banen var let at bygge og optager
mindre plads end jagtbanen. Ligeledes er der på Skeet større variation med de
2 tårne og de 8 standpladser. Udbredelsen af Skeet her i landet blev også større
da Forsvaret fulgte det amerikanske eksempel med at lade piloterne træne på
Skeetbanen for at lære princippet om foranhold. Dette betød at der på eller i
forbindelse med alle danske flyverpladser var en Skeetbane og allerede i 50erne
begyndte forsvaret at lade civile bruge deres baner til gavn for Skeetens
udbredelse. I starten af 60’erne var der en mand ved navn O.W.Folting som tog
sagerne i egen hånd ved mere eller mindre at håndplukke det danske landshold i
Skeet ved måske ikke at udtage de bedste hjemlige skytter, men derimod at
udtage dem, som han troede kunne klare sig bedst ved store stævner i udlandet.
Ligeledes inviterede han skytter med til stævner rundt omkring i Europa for at
dygtiggøre dem, i de fleste tilfælde på O.W.’s regning. Denne hårde
satsning af O.W.Folting resulterede i, at Danmark vandt bronze for hold ved WM i
Bologna i 1967, og denne medalje blev startskuddet til de næste mange års
succes for dansk skeetskydning.
Når jeg nu skal beskrive
nogle af de fornemme danske Skeetresultater, er det meget svært, da der er
ufattelig mange. En af de sjove var allerede i 1968 hvor EM blev afholdt i Namur
i Belgien og da der alligevel skulle køres i bil kunne man ligeså godt skyde
Kielerwoche undervejs med det resultat at Ernst Petersen vandt med 199 af 200.
Det resultat satte forventningerne ekstra højt til Namur, men Ernst måtte nøjes
med en fornem 6. plads og holdet vandt igen bronze. Det der havde størst
betydning var de 199 fordi det beviste, at det de danske skeetskytter gjorde var
det rigtige, nemlig en benhårde elitesatsning takket være O.W.Folting, som i
øvrigt var formand for KFK i mange år.
Danmark har vundet så mange
holdmedaljer i skeet, at det vil føre for vidt at nævne dem alle, men en
enkelt skal med nemlig EM 1976 Brno i Tjekkoslovakiet hvor Danmark vandt Guld
med 390 af 400(WR), et resultat vi gerne ser igen her i 2003 da EM i år er
henlagt til disse skønne baner i Brno.
Individuelt har de Danske
skytter markeret sig utroligt fornemt ved mange mesterskaber. I gamle dage var
det skytter som Karl Eigil Petersen, Benny Jensen, P.V. Steffensen og Ernst
Petersen. Jeg vil tro at Ernst Petersen er historiens bedste holdskytte da han
altid havde, eller næsten altid havde fuldt hus, det enten det var til 100 duer
eller 150 duer. Desværre gjorde nerverne derefter sit indtog og Ernst måtte i
de sidste runder se nogle enkelte lerduer flyve videre, hvorefter han havnede
uden for medaljerne. Jeg tror, at vi er mange som havde undt Ernst Petersen en
individuel medalje i hans tid på det danske landshold. Dernæst har vi en
skytte, som vi her i KFK kender særdeles godt, nemlig Hans Kjeld Rasmussen.
Kjeld startede sin karriere som ganske ung i KFK hvor hans far var banemester i
den tid hvor banerne var hvor Bella Centret er nu. Føromtalte O.W.Folting så
straks, at der var krummer i knægten hvorefter han stillede patroner og duer
til rådighed for Kjeld. I 1970 ved EM i Bukarest vandt Kjeld således sølv i
juniorrækken ved at skyde 145 af 150 og denne medalje var den første i en
meget stor idrætskarriere. Kjeld Rasmussen har 3 store præstationer, som jeg
vil nævne:
1973 EM Torino i Italien.
Kjeld var stadig juniorskytte, men ville kun med hvis han kunne skyde som
senior, han gad ikke kun skyde til 150 duer. Han levede op til forventningerne
ved at skyde 199 af 200 hvilket betød sølv efter russeren Zhgentis, som skød
alle 200. Samme år blev Kjeld nr. 4 ved WM i Australien
1975 EM Wien Østrig. Kjeld
havde i 73 set hvad der skulle til, for han skød alle 200, og det gjorde
Polakken Gawlikowski også, hvilket betød omskydning om guld og sølv, Kjeld
fortsatte hvor han slap og skød igen fuldt hus, polakken måtte af med en
enkelt, men 225 af 225 må siges at være en værdig vinder.
1980 OL Moskva. Igen var Kjeld
del i en gyser, idet der var 3 mand på 196, Castrillo fra Cuba, Carlsson
Sverige og Kjeld Rasmussen. Som sædvanlig viste Kjeld formidabel styrke ved at
vinde omskydningen over 2 serier for at få guldmedaljen i hus. Kjeld Rasmussen
er en af de bedste skeetskytter, der har været, og det kunne være sjovt hvis
Dryke USA og Falco Italien havde været med på den tid, så er jeg sikker på,
at vi havde oplevet nogle drabelige kampe om medaljerne.
Den næste store skeetskytte,
jeg vil nævne, er Ole Justesen som man så første gang i 1969. Allerede i 70
var Ole med til WM i Arizona USA. Sidste gang Ole Justesen var på landsholdet
var til OL i Barcelona i 1992, en meget lang og flot karriere. Her et par af
Oles resultater:
1979 blev Oles år, idet både
EM og WM blev afholdt i Montecatini i Italien på de skønne baner, hvor vi
havde været så tit. Således vandt Ole sølv ved EM efter Rosetti Frankrig, og
kronen på værket kom til WM, hvor han skød lige op med Carlsson fra Sverige
og kom i omskydning om guld og sølv. Ole Justesen trak det længste strå ved
at skyde endnu en 25er, 198+25 må siges at være et værdigt resultat.
1990 markerede Ole Justesen
sig igen ved at vinde World Cuppen i Suhl Tyskland med endnu et fornemt
resultat, nemlig 198 plus 25 i finalen. I øvrigt en finale, hvor Harald Jensen
Norge trådte ind på den Internationale arena for første gang ved at blive nr.
4.
En anden af de ”gamle” er
Benny Seiffert fra Næstved, som i 1977 blev Verdensmester ved i Antibes
Frankrig at skyde 196 til guld foran Roberti fra Argentina.
1993 til WM i Barcelona i
Spanien slog Karsten Krogner endelig til ved at vinde bronze med 122+25(DR+NR).
Karsten var med første gang som junior, kun 14 år gammel, i 1976 til et stævne
i Montecatini i Italien og har utallige gange været lige ved og næsten, og
endelig i 93 blev det så, i øvrigt vandt holdet sølv. Holdet var Karsten, Ole
R. Rasmussen og Frank Nielsen. Frank blev nr. 7 også med 122. Ærgerligt at der
ikke var 2 danske skytter i finalen.
Ole R. Rasmussen dukkede op i
1979 til DM i Bogense, hvor han placerede sig som nr. 3 med 191, og efter det må
man sige, at Ole fik smag for at stå på skammelen, og her i 2003, snart 25 år
efter, er han still going strong. Ole har deltaget ved 4 Olympiske Lege,
1984-88-92-96, hvilket i sig selv er en meget stor præstation set med danske øjne.
1981 til WM Tucumann i
Argentina blev Ole nr. 4 med 194 træffere.
1983 EM Bukarest blev Ole nr.
3 med 196 efter omskydning med Meccoci Italien, som vandt sølv.
1984 til Pre Olympic Games i
Los Angeles blev Ole 2er efter Dryke USA med hhv. 197 og 196, og noget tydede på,
at Ole og Matt Dryke allerede i foråret 84 aftalte hvordan den Olympiske kage
skulle skæres senere på året, for ved de Olympiske Lege 84 blev rækkefølgen
den samme med guld til Matt Dryke USA og sølv til Ole Riber. Ole måtte dog i
omskydning med Schribani Italien før medaljerne kunne fordeles.
1988 til World Cup i Bologna i
Italien brillierede Ole ved at skyde 200 straight + 24 i finalen til 224 totalt.
(WR)
1993 til EM i Brno Tjekkiet
blev Ole 3er efter Harald Jensen og Pål Krogenes Norge. Samme år var Ole på sølvholdet
fra WM i Barcelona.
1996 til OL i Atlanta var Ole
igen med helt fremme. Ole blev nr. 4, men denne gang ved at tabe en omskydning,
denne gang til Benelli Italien.
Ud over de her nævnte, har de
danske skeetskytter gennem årene vundet utallige holdmedaljer og andre flotte
individuelle placeringer fra større stævner rundt om i verden.
Den sidste nye disciplin vi
har fået her i Danmark er Sporting. Den er så ny, at vi dårligt har fundet ud
af hvordan vi griber den an. Sporting som konkurrence blev i England skudt første
gang i 1925 som en konkurrence for jægere, idet at alle lerduernes flyvemåde
skal illustrere flugtretningen for et stykke vildt. Denne disciplin er umådelig
populær rundt omkring i verden, og er muligvis den form, der skal redde
lerdueskydningen i fremtiden.
Ifølge en opgørelse der er
lavet i år 2002 er der ca. 70 millioner sportsskytter i verden. Af disse får
390 stk. lov til at deltage ved OL i 2004, en nedgang fra 1992 på 50 stk. Det
internationale forbund er af IOC blevet lovet, at der ikke vil blive skåret
yderligere i deltagerantallet fremover. Jeg tror, at vi i fremtiden kan føje
endnu flere gode resultater til, for historien har vist at vi her i Danmark er i
stand til at hamle op med de store nationer i skydning, ikke mindst på
lerduesiden. Her til sidst vil jeg gerne opfordre alle skytter til at værne om
vor sport, bl.a. ved altid at udvise sportslig opførelse og ved at tænke på
at hvad du gør i dag kan komme andre til skade eller til glæde i morgen.
Kjeld Fristrup